Manuel sprøjtning i visse brancher involverer høj toksicitet, ætsende kemikalier, farligt støv eller ekstreme fysiske miljøer . I disse sektorer handler det ikke længere kun om effektivitet at erstatte mennesker med robotter – det er et spørgsmål om menneskerettigheder, arbejdstagersikkerhed og overholdelse af lovgivningen.
Her er et dybdegående dyk ned i de fire farligste industrisektorer, hvor der er et presserende behov for robotsprøjtning:
1. Denimbehandling (kaliumpermanganat / PP-sprøjtning)Dette er i øjeblikket et af de farligste job i den globale tekstilindustri, især i knudepunkter som Ludhiana (Indien) og Tyrkiet.
Kernerisiko: Eksponering for kaliumpermanganat (PP) tåge, der anvendes til blegningseffekter.
Sundhedsfarer: Kronisk indånding af PP-aerosoler forårsager alvorlig lungefibrose, kemiske forbrændinger i huden og manganisme - en neurologisk lidelse, der ligner Parkinsons sygdom forårsaget af manganforgiftning.
Robotfordelen: PP-tåge er ekstremt vanskelig at filtrere med standardmasker. Robotter, der opererer i lukkede kabiner, isolerer fuldstændigt den giftige kilde fra menneskelige operatører.
I keramiske klynger som Morbi (Indien) er glasering af toiletter og håndvaske en fysisk opslidende og farlig opgave.
Kernerisiko: Glasur indeholder høje niveauer af fri silica , zirconiumsilikat og tungmetaller (bly/cadmiumforbindelser).
Sundhedsfarer: Silikose . Keramiske arbejdere har høj risiko for denne irreversible hærdning af lungerne, som drastisk forkorter levetiden. Derudover forårsager gentagen tung løft kroniske muskuloskeletale skader.
Robotfordelen: Robotter er immune over for støv og giver en konstant belægningstykkelse døgnet rundt, hvilket opretholder kvaliteten uden menneskelige omkostninger.
Møbelfabrikker (især i Vietnam og Indonesien) bruger enorme mængder opløsningsmiddelbaseret maling.
Kernerisiko: Høje koncentrationer af benzen, toluen, xylen og formaldehyd.
Sundhedsfarer: Benzeneksponering er en kendt årsag til leukæmi (blodkræft) og aplastisk anæmi. Derudover er malingsdampe meget brandfarlige og udgør en konstant eksplosionsrisiko i manuelle kabiner.
Robotfordelen: Robotter kan operere i eksplosionssikre miljøer og håndtere miljøer med højt VOC (flygtige organiske forbindelser), der over tid er dødelige for mennesker.
Dette involverer chassismaling, korrosionsbeskyttelsesbelægninger og maling af store stålkonstruktioner.
Kernerisiko: Isocyanater, der findes i polyurethanbelægninger og epoxyharpikshærdere.
Sundhedsfarer: Isocyanater er kraftige allergifremkaldende stoffer, der forårsager erhvervsrelateret astma og endda dødelig anafylaktisk shock. Derudover kræver maling af store strukturer ofte, at arbejdstagere arbejder i højden eller i trange, mørke og lukkede rum.
Robotfordelen: Robotarme kan nå vinkler, der er umulige for mennesker, og de kan modstå den ætsende karakter af specialiserede industrielle belægninger.
| Industrisektor | Primært farligt stof | Stor erhvervsmæssig risiko | Automatisering er et presserende behov |
| Denimfinish | Kaliumpermanganat (PP) | Manganisme, lungeskade | Kritisk (dødelig risiko) |
| Keramik | Silicastøv, tungmetaller | Silikose (irreversibel) | Høj (langsigtet sundhed) |
| Møbel | Benzen, toluen, flygtige organiske forbindelser | Leukæmi, kræft, eksplosioner | Høj (miljøkontrol) |
| Tung industri | Isocyanater, stærke opløsningsmidler | Kronisk astma, forgiftning | Mellem-Høj (Kompleksitet) |
I disse højrisikosektorer står fabriksejere over for den dobbelte krise med "rekrutteringsvanskeligheder" (ingen ønsker jobbet) og "sikkerhedsansvar" (arbejdere bliver syge).
Kodefri (Ingen kode) betyder, at ejeren ikke behøver at sende en dyr ingeniør ind i en giftig kabine for at skrive kode.
En mesterhåndværker demonstrerer blot ruten én gang, mens han bærer beskyttelsesudstyr. Robotten tager derefter over og træder permanent ind i "farezonen" for at beskytte menneskerne.